|
|
"Lørdag" af
|
Det er en helt almindelig lørdag i en helt almindelig englænders liv - og så alligevel ikke, for skønt han nyder weekendens hyggelige adspredelser, føler han en indre uro, både hvad angår livet i almindelighed og familien i særdeleshed, og før dagen er omme, rammer tragedien ham da også...
Den britiske forfatter Ian McEwan (f. 1948) debuterede i 1975 på engelsk og året efter på dansk med novellen Anvendt rumgeometri. Han skriver både noveller og romaner, og han modtog Bookerprisen i 1998 for romanen Amsterdam (udkommet på dansk i 1999). Denne uges bogbid er en del af førstekapitelet fra Lørdag, som udkom på dansk i 2005.