Viljen til magten
Da kronprinsen tronede frem på skærmen for at trække sig fra tronfølgen og stille op til folketingsvalget, vendte han op og ned på manges nedarvede forestillinger om dansk samfundsorden. Hans beslutning om at frasige sig tronen var en skandale. At han få dage senere kunne blive statsminister var ufatteligt. De kommende uger skulle dog byde befolkningen på langt større udfordringer. Kronprinsens optræden på internet blev på få timer set flere gange, end der var borgere i Danmark. Folk måtte bare igen og igen opleve den korte tale, hvor han gav sig til kende som den mystiske og mytiske Holger. Dramatiske avisartikler havde de seneste dage kredset om kronprinsen som en mulig, eller for det meste umulig, leder af partiet Borgerdemokraterne. Ingen troede inderst inde på, at det var den folkekære kronprins, som havde nøglen til danmarkshistoriens største politiske gåde. De elektroniske medier afbrød deres udsendelser for at kaste sig ud i endeløse reportager, analyser og diskussioner, med politikere og eksperter om de vidtrækkende perspektiver for Kongehuset, for folketingsvalget, for demokratiet og ikke mindst for den nu tidligere kronprins og hans familie. Den samlede presse beordrede alle journalister på arbejde for at finde vinkler på århundredets nyhed. Værtshuse glemte at lukke, og sengetider blev overskredet. Overalt i landet blev der snakket til langt ud på natten. De internationale medier fik hurtigt gjort udviklingen i Danmark til årets politiske gøglershow. At et lands tronfølger fire dage før et folketingsvalg kunne frasige sig tronen og samtidig melde sig som statsministerkandidat for et kun få dage gammelt internetparti var uden fortilfælde i demokratiets historie. Socialisternes leder var den eneste, der ikke dukkede hovedet for at blive overset af nyhedsstrømmen. Alle de andre gjorde sig usynlige, og journalisterne ringede forgæves til deres mobiltelefoner. Hver og en var de hasteindkaldt til natlige krisemøder i deres partiers hovedkvarterer. Man afventede statsministerens reaktion.
