Alle Bogbidder
Her kan du se de titler, vi tidligere har bragt bogbidder fra.
-
Eirik Wekre: Operation Snehvide
Hege Tønnesen, ung kvindelig efterforsker i Politiets Sikkerhedstjeneste i Oslo bliver inddraget i en sag, der truer grundlaget for hele Norges velfærd, nemlig røveri af 2/3 af den norske oliefond. Historien kommer omkring både digital bankvirksomhed og international havretspolitik. -
Jill Mansell: Den rette beslutning
Lottie Carlyle er ikke på jagt efter kærligheden, da hun møder sin nye chef, Tyler Klein. Tyler og Lottie forelsker sig hovedkulds i hinanden. Der er dog et lille problem; af forskellige årsager HADER hendes børn Tyler. Da den charmerende rival Seb dukker op, kaster børnene deres kærlighed på ham og Lottie lader sig rive med. Men Seb er ikke Tyler, og han er heller ikke helt, hvad han udgiver sig for... -
Sadie Jones: Den udstødte
I 1957 kommer den unge Lewis Aldridge hjem fra fængslet, men hvad sad han egentlig inde for? Romanen Den udstødte giver et rystende portræt af en landsbys hykleri. -
Lis Vibeke Kristensen: En fest for Beate
Fem veninder har holdt sammen på godt og ondt siden barndommen. Nu hvor de nærmer sig de 50, er ingen af dem lykkelige, men deres indbyrdes rollefordeling bliver forrykket lidt, så de mest grå og undseelige af dem begynder at blomstre en lille smule, og den mest magtfuldkomne og dominerende må trække lidt i land. -
Niklas Ekdal: I døden dine mænd
Krimi fra Stockholm, hvor kommissær Johanne Tott har en sag om en række ritaulmord, der måske har forbindelse til islamisk terrorisme. -
Mark Billingham: Begravet
En teenagedreng forsvinder, og politiet mener, at det er en kidnapning, fordi faderen er en tidligere politimand. I hans gamle sager er der tilsyneladende intet at hente, og kriminalinspektør Tom Thorne bliver derfor overbevist om, at faderen skjuler noget. -
Peter A. G. Nielsen: Fra balkonen drysser alle Peter A.G.s sange
En samling af musikeren Peter A.G. Nielsens sangtekster fra 1966-2008 -
A. Silvestri: Je Ne Sais Quoi
Novellen er fra bogen "Begyndelser", hvor 11 forfattere skriver om begyndelser. Både gode og dårlige og i 'Je Ne Sais Quoi' er begyndelsen måske nærmere en slutning? Vi befinder os i en verden beboet af genfærd, der som hverdagens dødsengle har ansvaret for at ende andre menneskers liv. Det er nemlig bestemt ikke op til dig selv, hvornår dit liv skal slutte, og fratager du dødsenglene deres dont, ender du iblandt dem. -
Amulya Malladi: Lyden af bier
Raihana er fra Afghanistan og flygtet fra Taleban. I Danmark skal hun via sit sprogskolekursus ud til enkemanden Gunnar og hjælpe med at passe hans bier. Det umage par udvikler langsomt et venskab, men omgivelserne er ikke forstående. -
Kirsten Thorup: Førkrigstid
40-årige Dinna, gift med købmanden Sigurd, lever i en lille vestfynsk by, der er rammen om alle hendes tænkte og reelle bekymringer om familien, pengene, jalousien, bysladderen og krigstruslen i årene 1937-1939 -
Martin A. Hansen: Agerhønen
Agerhønen består af en række mindre noveller hvori Martin A. Hansen præsenterer flere af de vigtigste temaer i sit forfatterskab. -
Carin Gerhardsen: Pandekagehuset
I løbet af kort tid begås der flere bestialske mord i Midtsverige. Kriminalkommissær Sjöberg ved Hammarby Politi begynder at fornemme, at de hænger sammen og indleder jagten på morderen. -
Lorenzo Silva: Den utålmodige alkymist
Krimi. En mand findes død på et hotelværelse med en dildo i anus. Senere findes den høje blondine, han var sammen med, død og nedgravet. Politimakkerparet Bevilacqua og Chamorro sættes på sagen, der udvikler sig til et speget spind om mord, trafficking og nyriges velhaverliv uden for Madrid. -
Steen Bach Christensen: Efter Fujiyama
Efter en ulykke har marinebiologen Mikkel trukket sig tilbage til sit sommerhus, hvor han helliger sig sin store interesse: japanske træsnit, indtil han en dag tager på en forunderlig rejse til Tokyo. -
Roisin Meaney: Dem inde ved siden af
Vi følger beboerne i 3 små rækkehuse i en mindre irsk provinsby gennem et års tid. De følges gennem tykt og tyndt, kærlighed og tab, morskab og ubehag, livets start og afslutning samt hverdagens små ting. -
Dy Plambeck: Texas' rose
Abby Larsens familie lever sammen på et større landsted, men falder fra hinanden da urkraften, faster Lillian, pludselig rejser til Vietnam. -
Henrik Nordbrandt: Besøgstid
Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor. -
Hanne Richardt Beck: Om så det gælder
Søskendeparret Viggo og Vita med den socialdemokratiske baggrund flytter i 1933 fra Nørrebro til Brønshøj, hvor de møder rigmandssønnen Max. I 1940'erne går Vita og Max ind i det illegale arbejde med fatale følger -
Ian McEwan: Lørdag
Det er en helt almindelig lørdag i en helt almindelig englænders liv - og så alligevel ikke, for skønt han nyder weekendens hyggelige adspredelser, føler han en indre uro, både hvad angår livet i almindelighed og familien i særdeleshed, og før dagen er omme, rammer tragedien ham da også... -
Anne-Louise Bosmans: Vi er amøber
I Vi er amøber beskriver Anne-Louise Bosmans den intime katastrofe, at falde fra individ til amøbe, og hun skriver om den politiske situation, hvor stater lukker sig inde i sig selv og bliver som amøber. Med amøben som gennemgående figur undersøges begreber som frygt, had, kærlighed, magt, angst, overlevelse, fællesskab og eksklusion.

