En meget lykkelig mand
En meget lykkelig mand
Christian rejser sig og ser ud over bordet. De er det sædvanlige fredagshold. Nina og hendes mand Lars. Thomas og hans kone Gitte. Lars og Nina. Gitte og Thomas. Rytmen i navnene. Trygheden. Sådan har det altid været. Og nu er Maria og Frede kommet til – de nye naboer. Selvom han tog slipset af i samme øjeblik han kom hjem, mærker han det stadig. Det ligger som et blødt greb om halsen. Det har været en lang uge. Det bliver dejligt bare at lade sig synke ned i stemningen.
En god fredagstradition. Præcis som han altid har ønsket sig det. Langbordet. Lysene. Vinen. Han og Mie som de afslappede værter. Midtpunktet. Han behøver såmænd ikke at gøre så meget. Der skal bare tankes op med noget steg og noget dessert og noget god rødvin, så kører resten af sig selv.
Om nogle timer vil alt gå ned i omdrejninger.
Så vil de samle deres sovende unger op, bære dem ud i taxien og køre hjem. Han vil gå og rydde flaskerne af og gøre lidt orden i køkkenet mens Mie ser til ungerne. Weekenden er skudt i gang.
Lige nu kører det. Der er en livlig snak omkring bordet.
Lars taler med Mie – som sædvanligt. De to finder altid hinanden på et eller andet tidspunkt. Sådan skal det være.
Mie lytter på den måde kun Mie kan lytte på, uden på noget tidspunkt at tage øjnene fra den der taler. Hun kan holde øjenkontakt lige så længe det skal være. Hvordan kan hun holde ud at se folk i øjnene så længe ad gangen? De gange han selv har prøvet at øve sig i det, har han hurtigt måttet slå øjnene ned eller kigge væk. Pisseirriterende.
Mie lader adspredt en krølle dreje rundt om pegefingeren mens hun lader sine mørkeblå øjne hvile roligt og opmærksomt ved Lars’ ansigt. Hun gør ikke andet, og hun siger ikke noget. Alligevel oplever den hun lytter til, altid at samtalen bliver fuld af liv. Lars taler hurtigt og intenst så brillerne falder ned over næsen. Med et hurtigt kast med hovedet får han dem tilbage på plads. Mie ler. Han har tydeligvis sagt noget sjovt.
Ja, ja. Få hende til at le. Få hende til at stråle, tænker Christian. Hun er min kone. Hun er min.
Når han skal præsentere noget på bureauet, beder han altid Mie om at være prøveklud.
Han formulerer sig simpelthen skarpere og mere sprudlende når Mie sidder i sofaen og smiler op til ham. Hun kommenterer aldrig noget. Men hun giver ham altid følelsen af at være bestået. Han under Lars et par timer med Mies opmærksomhed.
Staklen må være i underskud. Nina giver sgu ikke ved dørene.
