Fru P

Det er et typisk hus fra århundredeskiftet. To etager og med et nærmest ludende tag, der både signalerer urokkelig bestandighed, men også indtager en ligesom truende holdning til omgivelserne. Dette skyldes måske de mørke farver, de rustrøde mursten, der har antaget en nærmest sortnende farve, og vinduerne, der giver indtryk af at lukke sig over et uforbederligt mørke inde i huset. Ingen har åbenbart forsøgt på at mildne dette langsomme forfald, der strækker sig ud i en temmelig forsømt have med tunge træer og rugende skygger. Huset synes ikke at have været vedligeholdt i længere tid – vinduerne mangler maling, nogle nedløbsrør stritter formålsløst ud til siden, og vinduesrammerne er sprukne og giver indtryk af helst ikke at skulle åbnes. Der er ingen nysgerrige, der kigger ud bag ruderne, og de eneste lyde er nogle dumpe metalagtige slag, der åbenbart kommer fra et værksted omme bag huset. Fliserne foran hoveddøren er frostsprængte, så man skal passe på ikke at træde ned i nogle af de skæve huller.
Lige inden for døren er der en garderobe til venstre med masser af bøjler, men uden tegn på overfrakker eller andet overtøj – som skulle det alligevel ikke være nødvendigt at forlade huset. Inde i opholdsstuen troner et svært egebord i midten og synes at dominere rummet i en sådan grad, at stolene er rykket helt ud til væggen for ligesom ikke at være i vejen. En mørkerød fløjlsdug dækker bordet og er underlag for en stor bronzefigur af en rytter måske, hvilket ikke gør afstanden til stolene mindre. Henne til højre fører en trappe op til værelserne ovenpå.
Til venstre fører et par glasdøre ind til en mindre spisestue med høje paneler men med stolene samlet om spisebordet.
Bag ved spisestuen synes der at ligge et køkken. Det virker tomt, øde og sterilt.

Hvad skal man egentlig lave i sådan et hul som dette her – – der bor jo ingen mennesker her – eller også gemmer de sig – hele dagen – man kunne jo nemlig godt trænge til at se et ANSIGT her en gang imellem – sådan et man kendte – måske ligefrem var i ordentlig familie med – og som talte ordentligt til en – ja ville det ikke være alle tiders hvis man var i familie med dem man mødte – så man ikke behøvede at køre rundt her bare for at finde et eneste ansigt det var værd at have noget at gøre med – og som man måske kunne foretage sig et eller andet pingeling med – gå på kroen med så man slap for at se på de tryner der ellers sidder der – det måtte gerne være en der ikke var alt for skide ung men heller ikke var så gammel at han skulle spørge om hvorfor jeg ikke var i skole eller hvad jeg skulle være når jeg blev pensioneret – – sådan en man kunne gå ud og fiske med og hente sig en hare eller vildand – sådan en man kunne være sammen med så man slap for at se på alle de andre fjæs der bare render rundt og ligner ingenting – det er sgu ikke engang værd at kende nogen af dem – det er det rene tidsspild bare at se på dem – – forbandede by – det er som om den allerede er i gang med at blive til kirkegård eller krematorium – nå ja den greb ikke chancen under besættelsen til at blive noget som helst andet end et hul og atter hul – ikke engang når jeg kommer med bilen her er der nogen jeg kender – hvorfor er der ikke nogen der kommer og klapper – kan de ikke se at det er nu de har chancen for at få dagens oplevelse – mig – og så jo altså dette nye tøj jeg har på – de fineste pressede jernplader med maling og truthorn og blinklys og det hele – – nå ja men der står jo to fyre med åben mund – nå skal vi så måbe lidt –
– – – – – – –  Nåh hvad siger vi så hvad – den ny Buick 1948 – aj mand hvor de glor – sådan noget har de sgu aldrig set før – – brrrmmmm – bmmmmm – nej det har lakken ikke godt af alt det gloeri – – lad os komme væk mand – ud på landevejen – brrmmm – – æv hvad er nu det – en cyklist – en af de forbandede cyklister der ikke kan holde sig hjemme men skal ud og fylde på landevejen – – har man set – en udrangeret årgang 1910 med kasket og cykelklemmer og mappe – æv – han skal rigtigt hjem til lillemor – – bmmm – sikken han tramper – ham skal vi lige presse lidt – ja hvabehar – håhåhå – sikke forarget han blev – nej da han råber efter mig og truer – håhåhå – altså familieforsørgere på cykel – det skulle forbydes – de skæmmer landskabet gør de – så giver vi ham et lille put til – – tag det roligt mand – det var bare bagskærmen der faldt af – hvad helvede skal du også bruge bagskærm for – sover du med den under puden – – jaså cykelklemmerne hænger på knagen ude i entreen – så vi skal have fart på – så du skal køre fra bror Buick og mig hva – skal jeg virkelig helt op i andet gear – nå så du provokerer hva – du forsøger på at løbe din vej – – lillemor – der står skrevet lillemor på ryggen af dig med frikadellefars – – altså hvis du bliver ved på den måde så dør du af hjerteslag – – – – guuuud stodderen er ved at dø af hjerteslag – vi må redde ham – kom så bror Buick – op i tredie gear så redder vi ham – – put put – – BOOOOOOONG – – hold da helt kæft mand – jeg troede ikke cyklister kunne flyve – – så se dig dog for mand – skal du ligge og ødelægge bondemandens korn – hvad tror du så vi får at spise til vinter – – han er sgu ligeglad – nu har han endelig fundet en landingsplads for alle sine forbandede hudorme – hvad tror du lillemor siger til at du ligger og griser dig inde hos andre folk – du overtræder ejendomsretten gør du – du ligger den sønder og sammen – – altså forsørgere på cykel – de er sgu livsfarlige for landbruget – – og så den pæne kornmark –