Fra balkonen drysser alle Peter A.G.s sange af Peter A. G. Nielsen
ER DU HJEMME I AFTEN
Jeg kom til verden nogle år efter krigen,
født i det håb, at verden nu skulle bli' en
fredelig, frihedens verden,
ikke mere vanvid og gru.
Patienten hurtigt i bedre forfatning,
kaffe i stedet for billig erstatning,
mange, som ville det bedste,
og nogle som gjorde, hvad de ku'...
Og her er jeg nu,
bange og sky,
blad på et træ
med en rod der er syg...
Men Rose, for resten,
er du hjemme i aften?
Lavpris på tilbud, magnetiske kunder,
endnu en købmandsbutik bukker under,
krise og kulde og kvælning,
barsk og urimelig død.
De hentede ham for, som de skrev i journalen:
Han gik amok, da de oppe på socialen,
ikke ville tro, det var ham,
der var billigst med mælk og med brød...
Ja, her er jeg nu,
bange og sky,
blad på et træ
med en rod der er syg...
Men Rose for resten,
er du hjemme i aften?
Peter A.G. Nielsen
Fra albummet: ER DU HJEMME I AFTEN (1978)
NØGLER TIL ALLE
Der findes nøgler til alle,
alle hjerter og alt,
hvad du kan drømme om
og bruge til noget.
De ligger gemt
i en kærlighed,
du aldrig har fået.
Og der findes en nøgle,
til alle de nøgler,
ind til der,
hvor kærligheden har rod.
Den ligger gemt
i den kærlighed,
du ikke ta'r imod.
Oh yeah, yeah
i den kærlighed
du ikke tager imod...
oh yeah, yeah
Det er den kærlighed,
du ikke tager imod!
Peter A.G. Nielsen (1979)
VILDE KANINER
Vi blev født i hatten,
vi kender alle jeres tricks.
Men vi blev født om natten,
I regner os for nul og nix.
Vi er de vilde kaniner med meget lange ører,
alt, hvad I hvisker og siger, kan vi høre.
Har du fred i den ene hånd og krig i den anden
og kalder de dig Gud, så hvisker vi, at du er fanden.
Vi er de vilde kaniner,
vi undergraver grænserne og parrer os,
graver grøfter mellem øst og vest, og vi forbinder søerne,
nord og syd og dig og mig, og munden op til ørerne...
Vilde kaniner.
Vilde kaniner.
I kan gemme jer bag jerntæpper,
I kan lægge miner.
Selv Det hvide Hus blev malet gråt,
af vilde kaniner.
Vi er de vilde kaniner med meget lange ører,
alt hvad I hvisker og siger, kan vi høre.
Har du fred i den ene hånd og krig i den anden
og kalder de dig Gud, så hvisker vi, at du er fanden.
Vi er de vilde kaniner,
vi undergraver grænserne og parrer os,
graver grøfter mellem øst og vest, og vi forbinder søerne,
nord og syd og dig og mig, og munden op til ørerne...
Vilde kaniner.
Vilde kaniner.
Hvad så med de røde øjne?
Kan jeg høre nogen spørge.
Jo, min mor var indianer,
forklædt som hængeøre.
Vi er de vilde kaniner...
Peter A.G. Nielsen
Fra albummet: DEN BLÅ HUND (1984)
STRID SOM VESTENVINDEN
Mit sind er stridt som vestenvinden,
der er havtorn i mit blik.
Jeg hører druknende trygle om nåde,
men jeg hjælper dem ikke.
Mit sind er stridt som vestenvinden
og besk som myrens spidse strint.
Jeg siger grimme ting
og tænker tanker ingen
kan være bekendt.
Kik på mig alle I,
som frygter krig.
Kik på mig alle I,
som frygter krig.
Vid, at jeg er der,
i Jeres hjerter.
Jeg samler mine proselytter
blandt de bitre og de vrede.
Hvor hjerter hader,
med munden fuld af hån,
der har jeg været allerede...
Kik på mig alle I,
som frygter krig.
Kik på mig alle I,
som frygter krig.
Vid at jeg er der
i Jeres hjerter.
Peter A.G. Nielsen
Fra albummet: ØJNE PÅ STILKE (1994)
JEG ELSKER DIG
Som et glimt af himlens kærlighed,
ikke en sjæl var skyld deri.
Pludselig blev jeg bare til virkelighed,
og ku' høre mit hjerte sige...
Jeg elsker dig.
Og det hjerte hamrede og sang,
åh, en sang så hemmelig.
Og det hjerte bristede mangen gang,
før de hænder turde sige...
Jeg elsker dig.
Og det stormede og vinden peb,
og vi hulkede og frøs.
Men lige meget hvor frossen jorden blev,
slap du vintergækken løs...
Jeg elsker dig.
Peter A.G. Nielsen
Fra albummet: HAR DE PUTTET NOGET I KAFFEN ...? (1987)
