Viljen til magten af Dan Larsen
Da kronprinsen tronede frem på skærmen for at trække sig fra tronfølgen og stille op til folketingsvalget, vendte han op og ned på manges nedarvede forestillinger om dansk samfundsorden. Hans beslutning om at frasige sig tronen var en skandale. At han få dage senere kunne blive statsminister var ufatteligt. De kommende uger skulle dog byde befolkningen på langt større udfordringer.
Kronprinsens optræden på internet blev på få timer set flere gange, end der var borgere i Danmark. Folk måtte bare igen og igen opleve den korte tale, hvor han gav sig til kende som den mystiske og mytiske Holger.
Dramatiske avisartikler havde de seneste dage kredset om kronprinsen som en mulig, eller for det meste umulig, leder af partiet Borgerdemokraterne. Ingen troede inderst inde på, at det var den folkekære kronprins, som havde nøglen til danmarkshistoriens største politiske gåde.
De elektroniske medier afbrød deres udsendelser for at kaste sig ud i endeløse reportager, analyser og diskussioner, med politikere og eksperter om de vidtrækkende perspektiver for Kongehuset, for folketingsvalget, for demokratiet og ikke mindst for den nu tidligere kronprins og hans familie.
Den samlede presse beordrede alle journalister på arbejde for at finde vinkler på århundredets nyhed. Værtshuse glemte at lukke, og sengetider blev overskredet. Overalt i landet blev der snakket til langt ud på natten.
De internationale medier fik hurtigt gjort udviklingen i Danmark til årets politiske gøglershow. At et lands tronfølger fire dage før et folketingsvalg kunne frasige sig tronen og samtidig melde sig som statsministerkandidat for et kun få dage gammelt internetparti var uden fortilfælde i demokratiets historie.
Socialisternes leder var den eneste, der ikke dukkede hovedet for at blive overset af nyhedsstrømmen. Alle de andre gjorde sig usynlige, og journalisterne ringede forgæves til deres mobiltelefoner. Hver og en var de hasteindkaldt til natlige krisemøder i deres partiers hovedkvarterer.
Man afventede statsministerens reaktion.
Dronningen var måske den, der flest gange så videoen, som hendes ældste søn havde lagt ud på internet.
Goddag Danmark, mit navn er Holger.
Med seks ord havde han destrueret hendes verden. Selv om hun var advaret på forhånd om sønnens hemmelige aktiviteter som leder af folkebevægelsen, virkede hver gentagelse af filmen mere og mere lammende på hende. Blodtilførslen til kroppen svandt, følelserne overmandede hendes hjerne.
Danmarks selvstændighed har været truet af fremmede, der forsøgte at købe sig til demokratisk kontrol med Danmark. Som tronarving i vores dejlige land kan jeg ikke deltage i politik, så derfor valgte jeg at advare jer som anonym borger.
Tusinder har sluttet op om Holger, og det er jeg dybt taknemmelig for. Sammen er vi blevet stærke. Jeg beklager, at min hustru og jeg har været nødt til at demonstrere vores bekymring for den danske økonomi og nationens fortsatte selvstændighed med skjulte ansigter. Men det var nødvendigt, fordi vi blev truet på vores personlige sikkerhed af kræfter, som mente at kende Holgers sande identitet og ønskede ham stoppet. Derfor har vi de seneste uger været nødt til at holde os ude af offentlighedens søgelys.
De udenlandske kapitalfonde med NS Fund i spidsen har kapituleret og leveret deres rov tilbage til Lønmodtagernes Dyrtidsfond og andre skandinaviske finansinstitutioner, men dermed er landet ikke sikret mod lignende finansielle invasioner i fremtiden. Det vil kræve dybtgående, politiske ændringer.
Jeg har med stolthed og glæde observeret, hvordan tusinder og atter tusinder af danskere har sluttet op om den demokratiske proces hos Borgerdemokraterne.
Danskerne har ikke glemt demokratiet, og sammen vil vi tilbageerobre det sande folkestyre.
Som Danmarks kronprins indgiver jeg hermed min afskedsansøgning til Statsrådet og overgår til en status som ganske almindelig dansk borger med navnet Holger Glücksborg.
Jeg kan hilse og sige, at Hendes Majestæt Dronningen ikke er fornøjet over min beslutning, men hun forstår, at jeg gør dette for fædrelandets skyld.
Når nationen nu går til valgurnerne, vil I på opstillingslisten for Borgerdemokraterne finde mit navn Holger lovligt opført. Den sociale bevægelse Borgerdemokraterne er mit hjertebarn. Jeg håber, at alle møder op, og at så mange som muligt stemmer på liste H og dens dygtige, demokratisk sindede kandidater.
Jeg afventer med spænding det danske folks vilje.
Farvel og på gensyn. Gud bevare Danmark.
Dronningen nærmest fnyste over sønnens underdrivelse om, at hun ikke var fornøjet. Hun følte sig nærmere rasende, svigtet, forundret, stolt, bange, bekymret og usikker.
Hofdamen fandt hende siddende foran skærmen, stift stirrende - uden synlige fysiske reaktioner. Dronningens hænder var krampagtigt knyttede, som var hun stivnet i det øjeblik, hun skulle forsvare sig mod en fjende.
Statsminister Jørgen Carlsen var den politiker, der burde være bedst forberedt efter i flere dage at have kendt til Holgers identitet, men han led under politisk traumatisk stresssyndrom. Den erfarne politiske ræv gemte sig under sin kyllingevinge og turde ikke konfrontere virkeligheden.
Havde han konsulteret en psykolog eller bare sin fornuftige kone, var diagnosen blevet fornægtelse. Til det sidste nægtede han at tro på, at Holger var virkelig, og at han politisk var oppe imod selveste tronfølgeren.
Carlsen sad i et debatpanel ved et vælgermøde på Ruths Hotel ved Skagen, da hans ministersekretær smuttede ind bag hans stol og lagde en seddel på bordet foran ham. Der stod: “Prinsen er Holger.” Statsministeren stirrede tomt på papiret og greb med rystende hånd sit vandglas, så indholdet sjaskede ud over hans papirer. Han forsøgte at drikke og fik væsken galt i halsen.
Hostende og harkende flygtede han fra scenen uden et ord. Sidemanden ved panelbordet kastede et hurtigt blik på den våde seddel og råbte ud over lokalet: “Prinsen er Holger!” Et brøl rejste sig fra forsamlingen, folk sprang op og råbte i munden på hinanden. Mødet var ovre.
Statsministeren stavrede op til hotellets Emma-suite og stillede sig skjult for offentligheden i altandøren for at lade den kolde brise fra Vesterhavet bide i ansigtet. Han stirrede tomt ud mod horisonten. Ude af stand til at kontrollere sine følelser knækkede Carlsen sammen i dyb hulken, vaklede hen til sengen og lå en tid krumbøjet i fosterstilling iklædt jakkesæt, mens alle frustrationerne kom myldrende.
Gennem døren forsøgte ministersekretæren uden held at få kontakt. Ingen må se mig i denne tilstand, tænkte statsministeren. Lidt senere tændte han for suitens store B&O TV og zappede fra det ene kloge hoved til det andet. Som aftenen gik, koncentrerede diskussionen på tv sig om statsministerens reaktion, men Jørgen Carlsen anede ikke, hvad han skulle mene, gøre eller sige. Han gruede for aviserne næste dag.
Mit liv er forbi, tænkte han deprimeret. Holger slår mig ihjel. Jeg er færdig. Min tid som statsminister er ovre. Udraderet af en skide gallafigur med sovsekande på hovedet. Idioten kan ikke noget. Det prinsesvin har bare at holde sig på sit skatteyderbetalte lorteslot. Hvorfor skal han nu ødelægge det hele, bare fordi han har fået en fiks idé om, at nogen vil købe Danmark? Idiot, mand. Tror han, politik er en leg for statsansatte fotomodeller?
Mens det rablede mere og mere for statsministeren, modtog han en SMS fra ministersekretæren: ? Pressemøde i Statsministeriet i morgen klokken 09:00. Vi hentes af helikopter 07:00. Kan ikke udskydes eller aflyses.
Carlsen svarede ikke. Han vidste, at det statslige og politiske maskineri var overophedet, og at selv ikke en flæbende statsminister kunne løbe fra sine forpligtelser som landets leder. Ikke alene havde Holger skabt en politisk krise. Der var også lige problemet med Grundloven og Kongehuset. Hvad skulle han dog gøre?
Sent på aftenen ringede hans kone for at høre, hvordan han havde det.
? Ikke godt, var det ærlige svar. ? Jeg har brækket mig to gange og tømt det meste af mini-baren. Kan ikke tænke klart mere. Hvad synes du?
? Altså, jeg synes slet ikke, Holger kan være det der pjat bekendt. Jeg mener, man kan da ikke sådan snyde hele Danmark. Alle regner med, at han skal være konge, og nu vil han hellere være statsminister. Er han ikke lidt vel forkælet, ham der ... prinsen? Hvis han var min knægt, og det er han heldigvis ikke, fik han sig en ordentlig endefuld. Mon ikke dronningen er mand for det?
Statsministerfruens forurettede reaktion gav ham inspiration og styrke. Jørgen Carlsen mumlede højt ud i luften, som blev svovltung af eder og forbandelser over Holger. Stimuleret af minibar og sovetabletter blev regeringschefens omtågede konklusion, at løsningen var at give Holger en røvfuld af historisk format i fuld offentlighed.
Inden statsministeren gled ind i en udmattet søvn, mumlede han: ? Gad vide, hvad Ole Bang ville gøre. Gad vide ... Åh, bare min forræderiske spinkirurg var hos mig lige nu.
Kronprinsen og kronprinsessen, eller snarere Holger og Maria Magdalena, havde endnu ikke tænkt sig at forlade deres ugelange gemmested hos venner på Østerbro. Parret mødtes den aften, hvor Holgerbomben ramte Danmark, over en kop kaffe med deres partner bag kampagnen, Ole Bang. De slukkede hurtigt for tv, der kørte i vildrådige cirkler. I nationens historie var der ingen fortilfælde med en tronfølger, der valgte at blive borgerlig.
At samme tronfølger også havde skabt en politisk og social bevægelse med hundredtusindvis af tilhængere, der nu festede i gaderne landet over, var som en scenisk fantasi-forestilling. Få dage efter ville Holger blive valgets stemmesluger og kåret som statsminister. Trafikken på hjemmesiden borgerdemokraterne.dk var i galop.
Efter i månedsvis at have planlagt og udført deres strategiske og praktiske handlinger fra det skjulte, hvor kun ganske få kendte Holgers identitet, skulle de nu ud i offentligheden og vise nyt ansigt. Deres beslutninger denne aften ville få skelsættende betydning på valget og deres personlige fremtid.
? Jeg har arrangeret med 13Petersen, at han og vennerne overtager sikkerheden for Maria Magdalena og børnene, sagde Holger. Petersen var hans gamle ven og forbundsfælle fra Jægerkorpset, som gentagne gange havde hjulpet dem under kampagnen mod kapitalfondene. Faktisk var han manden, der satte det hele i gang med sin åbenlyse forargelse over masseopkøbet af danske firmaer.
? Vi kan ikke regne med PET mere. Agenterne må føle sig dybt ydmygede over forgæves at have ledt efter os i ugevis. Min sikkerhedsstatus er ukendt, så jeg har besluttet ikke at bruge bodyguards indtil videre. Jeg må lære at fungere som et mere almindeligt menneske. Folket vil beskytte mig, håber jeg da, grinede Holger.
De to andre protesterede indædt. Ingen af dem havde glemt statsministerens kluntede forsøg på at stoppe Holger ved at true med at afsløre kronprinsessens sande identitet. At tronfølgeren havde besvaret udfordringen med en utvetydig dødstrussel over for statsministeren, gjorde ikke forholdene mere sikre. Der var sprængfarlig kemi mellem de to, og det kunne kun blive værre.
? Du kommer ikke udenom sikkerhed. Folkemængderne vil mase dig, når du viser dig offentligt, mente Ole Bang. ? 13Petersen vil skræmme de fleste til at holde afstand. Han er sgu den mest frygtindgydende jurist med våbentilladelse, jeg har mødt. Der er kun få dage tilbage til valget, og vi må spare på vores ressourcer. Udover websiden har vi ingen partiorganisation. Der bliver kun vælgermøder på internet.
Effektive som altid besluttede de tre kampfæller uden unødig argumentation, at Holger hovedsagelig kommunikerede via borgerdemokraternes hjemmeside, hvor enhver kunne gå i dialog med ham som kandidat. Teknikerne fra Blog by Blog oprettede video-interviews og gruppesamtaler efter behov via sikre og anonyme forbindelser. Ingen måtte endnu vide, hvor de befandt sig - heller ikke på internet.
De var vant til, at Forsvarets Efterretningstjeneste, PET, politiske modstanderne og måske fjendtlige, udenlandske interesser lurede på borgerdemokraterne.dk. Med Tiburón, internethajen fra Blog by Blog, og Marias globale online netværk bag sig vidste de sig sikre mod opdagelse. I månedsvis havde de været deres modstandere overlegne online. Egentlig behøvede de ikke længere at skjule sig, men på den anden side var der ikke kommet færre fjender til.
? Borgerdemokraterne oplever en mindre eksplosion i tilmeldingerne her til aften. Danskerne betaler online for at blive medlemmer i svimlende antal. Partiet er stærkt som en andalusisk kamptyr, udtalte Maria Magdalena med synlig stolthed, mens de andre undrede sig over hendes ordbillede. ? Jeg har intet antal endnu, men vi kan godt regne med en medlemstilgang på 25 procent eller højere. Der er masser af penge i kassen.
? Hvilken lettelse. Det ser ud til, at danskerne tager nyheden om Holgers identitet i den rette ånd, udbrød Ole Bang. Godt nok var han berømt og frygtet som spindoktor og politisk strateg, men en krystalkugle havde han altså ikke. ? I de kommende dage skal vi lære at opføre os som et normalt politisk parti.
De to andre fnisede uhæmmet over hans sarkasme, som ikke var morsom.
? Jeg mener det altså alvorligt. Der er regler omkring politik og valgkamp, og dem skal man følge for at tækkes vælgerne. I hvert fald nogle af reglerne. Eller bare nogle få af dem. Når jeg nu tænker nærmere over det, så ejer vi medierne, diskussionerne i kantinerne og snakken over middagsbordene. Ud over partiets hjemmeside behøver vi vel ikke så meget.
Parrets fnisen blev afløst af bekræftende nikken i takt.
? Men vi har to små problemer tilbage, proklamerede han og holdt en endeløs kunstpause. Holger og Maria Magdalena så undersøgende på ham. De fornemmede hans behov for at formulere sig klart og utvetydigt.
? Samtlige partier hader os som pesten, fordi Borgerdemokraterne dominerer valgdebatten, og med dig som Holger kan vi måske rydde bordet og få flertal. De er rædselsslagne, og ingen kan forudsige noget som helst. Alle vil gøre deres yderste for at stoppe os. Vi må forvente, at modstanderne synker til et uhørt politisk lavpunkt i de kommende dage.
De to indså, at bare fordi Holger og Borgerdemokraterne havde folkestemningen med sig, kunne Ole Bang ikke love dem en sikker sejr.
? Og det andet lille problem, sukkede Maria Magdalena i forventning om endnu et ubehageligt perspektiv.
? Tror vi helt ærligt, at statsministeren vil finde sig i at miste sin magt?
Der blev rystet på hovedet.
? Tror vi, at han vil prøve at sabotere os?
Der blev nikket.
? Som sagt tidligere forventer jeg, at det kan blive nedrigt og ækelt.
Ole Bang havde været spindoktor for statsministeren og vidste udmærket, hvad han talte om. Forudsigelsen skulle vise sig at være en underdrivelse.
Hannah Mårtensen gjorde mere end normalt ud af sig selv, før Ole Bang skulle på visit. De to havde været kærester i mange måneder, og hun følte, dagen var moden til at gøre leg til alvor. Som enlig mor på livstid - sådan føltes det ind imellem - havde hun dedikeret sit liv til at give tvillingerne den bedst tænkelige opvækst. Det var lykkedes som alt andet, hun satte sig for.
Efter længere tids overvejelser havde hun besluttet sig for at ville mere end blot hyggelige biografture og venskabelig elskov med Ole Bang. Jo oftere de sås, desto vildere blev hun med den kontroversielle spindoktor, som hun og hendes tidligere chef havde haft så store problemer med langt tilbage i fortiden. Dengang i 2001, da han kørte valgkampen for Jørgen Carlsen og Liberalt Folkeparti, havde hun indædt foragtet spindoktoren.
Nu råbte hendes hjerte noget ganske andet.
Hannah gik omkring i den ydmyge 2-værelses på Nørrebro og rettede på unødvendige ting som dækservietter, et lille marokkansk bedetæppe ved døren og familiebillederne på kommoden. Hun havde lidt lækker, kold mad parat og afventede hans ankomst vel vidende, at det blev sent. Som sædvanlig havde han ikke sagt noget tidspunkt, men komme, det ville han. Den elegante kvinde stod eftertænksom ved sit lille spisebord med de utændte fyrfadslys og gennemgik sin plan.
Effektiv som altid gik Hannah Mårtensen til sine forehavender efter en mental drejebog. Belønningen for hendes ubegribelige effektivitet som chefsekretær var øgenavnet Monster Mårtensen. Ikke fordi hun brød sig om det, men det var tildelt i respekt af hendes tidligere chef, den forhenværende socialistiske toppolitiker og direktør for Finanstilsynet, Preben Lynk.
I morges var hun blevet afskediget fra vekselererfirmaet Petersen & Grund, som efter Bagmandspolitiets undersøgelser og forventede sigtelser var gået i frit fald. Hannah fik en standard opsigelse med en måneds varsel og et topmål af utak for sin tid i firmaet. Under de langvarige og intense politiafhøringer var hun ikke i stand til at kaste lys over andet end sit eget arbejde. Faktisk anede hun ikke i detaljer, hvad hendes chef havde foretaget sig.
Kriminalfolkene lagde ikke skjul på deres mistanke mod Petersen & Grunds strategiske chef, den mystiske og nu forsvundne Mariann Madsen. De ledte efter beviser for påståede insiderhandler for mange milliarder danske kroner til fordel for den amerikanske kapitalfond NS Fund. Så vidt Bagmandspolitiet kunne fastslå, uden egentlig at have beviser herfor, så havde frøken Madsen på en formentlig ulovlig måde haft sine rødlakerede negle i flere end 75 store virksomhedshandler på mindre end to år.
Bagmandspolitiet nægtede at tro, at Hannah Mårtensen som chefsekretær ikke havde indsigt i disse handler, men det havde hun altså ikke. Chefen delte aldrig detaljerne i sit virke med andre, og der fandtes ingen dokumentation overhovedet for kontorets aktiviteter. Ikke en eneste samtale med NS Fund havde sekretæren overhørt. Al kommunikation var uden undtagelse kørt krypteret og via servere placeret ukendte steder. Der var intet at finde på firmaets computer.
Til gengæld kunne Hannah Mårtensen bekræfte, at en lind strøm af topfolk fra dansk erhvervsliv havde besøgt kontoret… men det var jo en del af kontorets virke som rådgivere i investeringssager. Mange af dem havde indgået handler med udenlandske kapitalfonde. Enhver i Danmark med tv og blot den mindste interesse for politik vidste, at den iøjnefaldende blondine som privatperson havde finansieret en lang række liberalistiske aktiviteter, men det var der intet ulovligt i.
Bagmandspolitiet gjorde sig umage med ikke at blive fanget i en politisk fælde i denne insidersag. Den sociale Holger-bevægelse havde flere gange dokumenteret forbindelsen mellem overtagne firmaer og finansiel støtte til en gruppe liberalister, der forsøgte at udfordre statsministeren og regeringspartiet indefra. Påstanden var fra deres side, at NS Fund ville overtage hele Danmark via købte politikere, men det var tilladt. Mariann Madsen havde åbenbart været edderkoppen midt i spindelvævet.
Hannahs professionelle solidaritet med sin arbejdsgiver var forduftet. Ikke mindst, fordi Mariann Madsen formelt set ikke eksisterede. Det konkluderede Bagmandspolitiet, som ikke fandt oplysninger på damen. Hun havde brugt falsk navn, CPR-nummer fra en afdød og havde ingen kendt adresse. Der var ingen konti (bortset fra hemmelige på små caribiske øer), ingen lægeoplysninger - ingenting. Opgørelser fra vekselererfirmaet Petersen & Grund viste, at hun havde tjent usædvanligt store beløb i kommission på firmaovertagelser til milliarder, fordi absurde mængder finansielle transaktioner var bestilt via hendes kundekonto.
Efter mange år på Christiansborg sammen med Preben Lynk, flere år i Finanstilsynet og sidst hos Mariann Madsen vidste Hannah Mårtensen bedre end de fleste, hvordan man holder på sin viden. Bagmandspolitiet havde ikke spurgt direkte, og hun havde ikke frivilligt givet oplysninger om kontorets utraditionelle og aggressive, politiske aktiviteter. I månedsvis havde hun deltaget som sekretær i den projektgruppe, der planlagde kapitalfondenes politiske overtagelse af Danmark.
I dag var hun fyret og fri. Nu ville hun dele sandheder med kæresten.
- Afsnittet bringes med tilladelse fra forlaget.
