Lysende sange af Dan Turell

 AFTENDIGT
Og jeg sidder endnu en gang
Alene i mit køkken
Og læser et digt af Dan
Turèll
Det regner
Her er stille
Solsorten synger
Naboen pusler
Ellers intet
Stille … så ......
......... stille
Lørdag aften i byen
Byen er ude af byen
Byens mennesker ude af byen
Byen er stille
En solsort
Og jeg
I aften med et digt af Dan
Turèll
Chili Turèll 2004

FORORD
Teksterne i dette udvalg er lysende digte og sange, som jeg har levet og leget med, danset med eller langsomt listet mig ind på "As Time Goes By".
Lysende digte og sange som er rykket stadig tættere på mig i tidens strøm: de velourbløde stemningsmættede, de melankolsk mumlende, de rytmisk tumlende, talende i tunger eller trancer med tongue in cheek eller bare lige på og råt og brutalt kastet ud med et vildt strejf af humor og fandenivoldsk humør. Lysende digte og sange som i tidens strøm stråler stadig mere gennemlyst og tidløst som ren form, som tegn på papir, som universelt udsagn.
At leve tæt sammen med gode digte og sange er en levende, organisk, transformerende proces, som åbner for nye planer af forståelse og begåelse af livets forunderlige veje og vildveje. Digte og sange bliver vore venner og vejledere, en kær bagage, en usynlig, kostbar staffage på rejsen gennem livet. Sådan er det med al god litteratur. Bøgerne, forfatterne bliver vore bedste venner, bedste læremestre, bedste legekammerater. Vi vokser med dem, de vokser med os. Det magiske forhold mellem afsender og modtager er et alkymistisk omsmeltningsfelt til nye indsigter og udsigter.
Lysende digte og sange har den særlige kvalitet, at de tåler at blive læst og hørt mange gange, og uanset hvor mange gange, vil man altid glæde sig næste gang de lige kommer forbi eller simpelthen falder ud af reolen og lander i ens hænder lige præcis opslået på side 9, som man lige præcis nu har brug for at genlæse.
Disse lysende digte og sange brænder, set gennem mit personlige objektiv, igennem tid og rum i hyldest til Livet, til Kærligheden, til Hverdagen, til Livets Mangfoldighed, til Altings Forgængelighed, til Ingenting og Alting, til Solsortens fløjt i baggården.
Efterårs Blues er min helt særlige favorit. Blandt mange andre helt særlige favoritter. Digtet rummer en billedrigdom så underfundig, en visdom så dyb, en enkelhed og mangfoldighed så yndefuldt serveret, en lethed og tyngde så fint balanceret. Et farveldigt fyldt med lys og nedtonet eftertænksomhed. Jeg har ofte reciteret dét digt, jeg har elsket at give ordene lyd og form i talløse sammenhænge, undertiden musikalsk ledsaget af den sagnomspundne pianist og komponist Jan Kaspersen i en swingende parringsleg mellem ord og musik. Dét digt såvel som mange andre.
Digte er til det hele, de elsker at blive læst op og komme ud at danse. Digte er de fødte dansepartnere, altid parat og i topform og lige til at kaste sig i favnen på, lade sig blive ført af og blive forført af. Digte er til at gå på opdagelse i, til at spejle sig i, digte kan give os nye øjne at sé med.
Dan Turèlls digtning er i bund og grund én stor opfordring til at gå ud at sé på verden og undre sig.
Lad os gå
ud at sé
hvad i Verden
monne ské
– som der står i "Onkel Danny’s drivende dansende dirrende dinglende daskende dryppende danske dåse-digte". (Swings Billigbøger 1, 1974).
Musikken spiller gennem hele forfatterskabet. Ikke mindst jazzmusikken. Fra bebop til amerikanske standards. Jeg har valgt at kaste en buket jazzstandards ind i denne samling suppleret med en minibuket hidtil utrykte sange, skrevet i 1991 til min kabaret, ’Parfumeret Sild’. (Sangene er indspillet på cd-albummet ’Teksten er af Dan Turèll’, Olufsen Records 1996).
Digtet Vær Venlig har jeg tilladt mig at bringe i let forkortet udgave.
"Lysende sange" er blot en lille, udsøgt del af Dan Turèlls store forfatterskab.
Mit personlige pluk, mit snit, mit bud, mit skud i dette Herrens år 2006 i anledning af forfatterens 60 års fødselsdag. "Lysende sange" er komprimerede fortællinger om Liv og Død og Alt Mellem Himmel og Jord, og de strømmer alle fra den samme pen og ånd. Åndens navn er Dan Turèll. Dan Turèlls værk er "lysende sange af sølv i luften, dansende billeder graveret i ilten, og de er der hele tiden, hvad enten du ser dem eller ej".
Chili Turèll 2006


KOM FORBI
(idé efter Leonard Cohen’s ‘Passin’ Thru)
Jeg blev født og voksed’ op
hjemme hos min mor og far
og da tid’n var inde tog jeg hjemmefra
Da jeg stod og sagde hej
tænkte jeg: det’ ikke mig
jeg har ikke boet her – jeg kom forbi
Kom forbi
Kom forbi
Ikke slave, ikke fri
havde ikke meg’t at si’e
Jeg kom bare li’e
tilfældigvis
forbi –
Jeg fik kone jeg fik børn
jeg fik hus og jeg fik hjem
og vi bygged det man kalder ‘et liv’
Men hver gang jeg nåed’ frem
tænkte jeg ‘det’ ikke hjem’
jeg er ikke hendes mand – jeg kom forbi
Kom forbi
Kom forbi
Både du og jeg og vi
trådte ad den samme sti
Vi kom bare li’e
tilfældigvis
forbi –
Jeg fik job og det gik godt
og jeg scored’ støt og stærkt
og jeg fik en karrière som man sir
Men hver gang jeg fik min check
tænkte jeg: papir og blæk
Det er ikke min for jeg – jeg kom forbi
Kom forbi
Kom forbi
Uden had og uden smil
som en nylakeret bil
Jeg kom bare li’e
tilfældigvis
forbi –
Jeg har sét i menskers øjne
når jeg syns jeg var dem nær
Jeg har altid syntes verden var sær
For når aftnen gik på hæld
og jeg sagde dem farvel
tænkte jeg: nå de kom bare her forbi
Kom forbi
Kom forbi
Ikke elsket, ikke hadt
men til hver en tid forladt
kom de bare li’e
tilfældigvis
forbi –
Sé jeg véd at jeg skal dø
alle rådner op en dag
jeg skal ligge på en kirkegård, jeg med –
Når de lægger mig i jord’n
her i byen et sted
så véd jeg jeg var aldrig virklig med
/ jeg
Kom forbi
Kom forbi
Hade ikke meg’t at si’e
Heller ingen grund at tie:
Jeg kom bare li’e
tilfældigvis
forbi
Jeg kom bare li’e
tilfældigvis
forbi –


I LIKE BOOKS
til Bogens Dag, 1982
Jeg kan godt lide bøger
Jeg elsker nærmest bøger
Bøger er flinke
Bøger er nemme
Bøger er praktiske
Man stiller dem bare ind i reoler
side om side
og de gør aldrig vrøvl over det selskab de får
Shakespeare og Simenon står side om side
med samme skæve og diskrete smil –
Bøger er uhyre elskværdige i daglig omgang
mange af mine bedste venner er bøger –
Bøger er det ideelle medium
så fint at være sammen med –
Ikke et ondt ord om teatret, det er smukt, bevares
men det er så upraktisk
det er så pinligt hvis man hoster
man kan ikke så godt gå på toilettet midt i akten
og fremfor alt: de blir så kede af det deroppe hvis man gaber
de sér én hele tiden
de er så levende på teatret
det er ikke rart
det gør det svært at slappe af og tage imod
og det værste af alt: man skal være et bestemt sted
og til en bestemt tid
ligesom i biografen
og man kan aldrig slå tilbage hvis man blir i tvivl om noget
eller lige havde lyst til at sé det igen –
dén slags problemer har man ikke med bøger!
Nej, bøger er flinke
bøger er fine og fredsommelige og forstående
bøger er tålmodige tolerante og tillidsfulde
og både oprigtige og oplysende
og endda til tider obskøne
og de finder sig i alle éns luner
man tager dem bare frem når man har brug for dem
og så kan man bare læse
så længe man vil og kan og gider
og man kan ryge og drikke og spise og gabe og klø sig frit imens
og så lægger man dem bare væk, sådan uden videre
No Problem –
Bøger er flinke
de lader sig lægge væk for flere år for en uge
eller for et par minutter
og de venter bare roligt
en bog opgiver aldrig håbet
den véd den en dag vil finde sin rette læser, dét véd den
og i mellemtiden holder den ud
selv i antikvariatets grønne gadekasse til en daler –
Bøger er flinke
de er alle steder
ofte som den sidste ydmygende reserve-mulighed
efter sex, sprit, sjov, stoffer og samtale
og som regel er bøger rørende billige
der er altid en brugt Bibel eller en pocket-book Koran
til en tier
der er altid en Edgar Wallace til en femmer
og det er bedre og mere beroligende end noget kemisk drug –
Bøger er flinke
de kan give én en fantastisk tillid til folk
en forståelse og en medlidenhed og en medleven
som er tolv universer forud for TV-Avisen
og de kræver ingen licens
intet lærred
ingen højttaler
end ikke en skide pick-up
de lader sig slå op i som man vil
de lader sig transportere i enhver taske eller plasticpose
og der ligger de helt stilfærdigt
i papir
og rummer revolutioner og besværgelser
stolthed og ondskab og magi
og enhver kendt form for galskab kærlighed og mystik
helt stilfærdigt og uanmassende
som ikke-voldelige men ikke desto mindre tikkende og eksplosive
bevidstheds-bomber
lige ved siden af appelsiner og cerutter
i tasker og mapper skjult selv i linie 29 og bybane-kupéer –
Sådan er bøger!
de indeholder lige så mange og fjerne verdener og visioner
som LSD
men de er fuldt ud legale
og kan endda vises frem i dagslys
og tåler det utrolige
holder længe og skal ikke vaskes
kræver ingen reparation eller service
det ideelle produkt! og kan endda lånes! gratis!
på offentlige huse i byen
mentale bordeller, kaldet biblioteker –
Bøger er flinke
alle billeder og byer og forestillinger og film
alle folkeslag og faser og drømme og tider
kommer
før eller senere
som bøger –
Bøger er tålmodige
bøger har plads til alt
bøger kan alt hvad alt andet kan
og én ting ekstra næsten intet andet kan:
nemlig bare vente og holde ud
til den rigtige læser kommer –


LILLE RADIO-PRÆKEN OM DIGTERENS ANSVARLIGHED
(i allerhøjeste grad på opfordring)
De spørger
på den venligste og mest interesserede måde:
Hvem er en digter ansvarlig over for?
Hvem føler du dig ansvarlig over for?
og jeg må indrømme:
jeg kan slet ikke lide det
jeg kan ikke lide at tale om det
og jeg taler ellers gerne om både kønsliv og dope
og alt hvad der ellers hænder én i hverdagen
men at være ansvarlig og så tilmed selv sige det
det er næsten at tage tingene for alvorligt
og det tror jeg ikke de bryder sig om
og hvis éns ansvar ikke lyser ud af det man laver
kan det faktisk være ligemeget med det
så er det bare en dækningsløs check
og de fleste ansvar jeg har hørt om har bestemt været dækningsløse
checks
men O. K.
det ville være uvenligt ikke at besvare et høfligt spørgsmål:
Hvem er en digter ansvarlig over for?
Jeg synes der er så mange at det er umuligt at svare
der er så mange at være ansvarlig over for
bare blandt de nærmeste
på én eller anden måde føler jeg mig altid meget ansvarlig over
for min kone
tanken om at nogen skulle pege fingre ad hende fordi jeg
begik dumheder
for sådan er Verden
også meget ansvarlig over for min Mor
det er også hendes navn jeg bruger
hendes blod
og ansvarlig over for familien
og også over for min egen familie
den jeg selv har valgt, mine venner og veninder
ansvarlig over for min klan, min stamme
det der i dag så kraftløst hedder ’miljøet’ –
Og ansvarene cirkler rundt om i luften
hver gang man bevæger en pen
Jeg føler mig ansvarlig over for København når jeg skriver om den
jeg synes det er en smuk by
jeg er den taknemlig for mange års blandet liv
og jeg vil nødig gøre den grimmere med dårlige digte
jeg føler mig ansvarlig over for Bob Dylan når det er ham
jeg vil ikke vade på nogen
små dæmoner er de usleste af alle
og ligemeget hvad jeg laver
føler jeg mig købmands-ansvarlig
over for den der vil købe og betale det
der skal ikke snydes med vægten
varen skal være i orden
den kan ikke hver gang være genial og gudbenådet
men den kan og skal hver gang være rimeligt håndværk
og jeg føler mig ansvarlig over for Håndværket
og over for redskabet, sproget
denne følsomme granitklippe der aldrig udhules
trods tusinder af digteres hammere og hakker
det ville være en svinestreg at forvrænge dét sprog
den der forsimpler det er en nakke
men det skal ikke bare kæles for
det skal også undertiden have pisken
det er en fordømt levende ting
og det gør én endnu mere ansvarlig
ligesom man næsten på sprogets vegne føler sig åndssvagt
ansvarlig
når folk kommer hen til én på Hovedbanegården
og siger: Hvad mente du med det?
Hvorfor sagde du sådan, dengang dèr?
Selv om man egentlig er ligeglad
kan man ikke lade være med at føle sig ansvarlig
for selv de mest idiotiske misforståelser i ugepressen
Og ikke nok med det
men hvis der er nogen mening i ansvarligheden
må man først og fremmest føle sig ansvarlig
for selve de kondenserede træer man skriver sine små patetiske
bogstaver på
de må ikke spildes
det er liv der dør for éns skrift
og over for billedet af disse træer med blade i en skov
det er dét man må leve op til
og skovens lyde og lugte
er lige så meget et ansvar
som caféernes lyde og lugte
og man er i sidste instans ansvarlig over for byens puls
ansvarlig over for vandets fl yden
selve rytmen, universets AUM
åndedrættet
den grundrytme der altid må og skal holdes
og jeg kalder den gerne Buddha
og taler meget nødigt om den
Men alle disse og alle de andre ansvar
de kommer bagefter
når tingen er der og ligger på bordet
og måske betyder noget
de kommer alle sammen bagefter
og indtil da er digteren ansvarsløs
fordi digteren udelukkende er ansvarlig over for digtet
det er en ting der er betroet én
det er et job der skal gøres
og det kræver omhu og sved og præcision og udholdenhed
og det må ikke tabes på gulvet
et digt bliver så ofte som en fuld mand
der hoster og harker og slingrer sig hjemad ud på natten
og næsten ikke kan gå og må standse op og klynge sig til den
nærmeste lygtepæl
men dog vil hjem
et digt forsvinder så nemt i en verden som vores
det kan blive dræbt af en tilfældig telefonsamtale
som det kan blive affødt af én
og før digtet er blevet til
og den situation er altid til stede
fordi hvert øjeblik rummer sit digt
før det er blevet til
er digteren udelukkende ansvarlig over for sit digt
som Alkymisten er det over for sine glødende metaller
eller den der elsker er det for sin elskede


TIL HERMAN BANG
Jeg har altid holdt utroligt meget af Herman Bang
uden egentlig at kende noget særligt til ham
eller ha læst særlig mange af hans bøger
Jeg har altid holdt utroligt meget af Herman Bang
på den mærkelige måde man lissom kan holde af
en vanvittig smuk eftermiddag på en veranda for længe siden
hvor der alligevel ikke skete noget specielt
men luften bare var så blid og fraværende
og træerne havde så mange blade eller så slet ingen
på samme måde som man kan holde af
et fotografi af en gammel slægtning
en tip-tip oldefar som man aldrig har sét
men hvis næse og øjne man kan genkende
så man pludselig sér med et svimlende sug
at sådan vil éns far sé ud om tyve år
når man selv ligner ham nu
Jeg har altid holdt utroligt meget af Herman Bang
på en meget fjern og lidt ligegyldig måde
lissom man holder af nogen man hver dag sér gå ned ad gaden
og til sidst begynder at hilse på og smile til
uden at noget flytter sig derfra
Jeg har altid holdt utroligt meget af Herman Bang
på samme måde som man kan holde af
at der er nogle enkelte ting man har vænnet sig til
og kan lide at omgås og er glad for er der
bare er der
uden at man specielt har brug for eller trænger til dem
ganske lissom efteråret
eller taxierne
Jeg har altid holdt utroligt meget af Herman Bang
og efter at ha gjort det i en hel del år
har jeg pludselig fundet ud af det
og fundet ud af hvorfor
Jeg har altid holdt så meget af Herman Bang
fordi han altid er så venlig og fair
over for alle sine personer
og har alles fornemmelser med
og har plads til dem alle sammen
uden specielt at gi nogen af dem "ret"
ingen anden ret
end den de har i sig selv
Jeg har altid holdt så meget af Herman Bang
fordi det lissom ikke bare gælder mennesker
men osse synes at tælle
for træerne, for bladene, for fuglene
for husene og stue-urene, for kommoderne og de vemodige
portræt-fotografi er
og de hendøende Illustrerede Tidender
såvel som for manden der går forbi imens
og ikke kan vide hvad der sker bag de tætte gule gardiner
bag de gardiner hvor hun langsomt kvæles
mens han bare går forbi
og vender sin skrå en gang til i munden
og spytter
Jeg har altid holdt så meget af Herman Bang
fordi han var så venlig
og så uendelig melankolsk som venlighed blir
når den er for meget alene
Altid holdt af ham fordi han aldrig grinede af nogen
aldrig grinede af nogen det gik galt med
eller som stille og roligt kørte sig ned

 

Afsnittet bringes med tilladelse fra forlaget.
Du kan tilmelde dig Bogbidder samt læse mere om servicen.